Formular vises i Convert Assistent i følgende situationer:
![]()
Når Formular er valgt på rullelisten i værktøjet Behandlingstilstand.
Når Formular er valgt i menuen Indstillinger. Denne rude vises også, hvis du klikker på Indstillinger i dialogboksen Konverter sider for Power PDF.
På denne fane kan du vælge indstillinger for følgende: Kontrolelementer til formularer, Bevar hyperlinks, Behandlingsindstillinger og Håndtering af grafik.
Opret kontrolelementer til formularer
Vælg denne indstilling for at finde formularelementer i en kildefil og gengive elementerne i Microsoft Word som formularfelter, der kan udfyldes.
Fjern markeringen af indstillingen for at bevare formularlayoutet uden aktive formularelementer. Du kan derefter indsætte aktive elementer i Microsoft Word. Fjern markeringen af indstillingen, hvis du vil ændre formularindholdet, før det aktiveres.
Bemærk
Programmet forsøger at registrere formularelementer (afkrydsningsfelter, redigeringsbokse og vandrette linjer) i kildefiler ved hjælp af billedbehandlingsmetoder. Programmet kan ikke registrere cirkler eller andre uregelmæssige former. Disse skal oprettes i Microsoft Word. Formularkontrolelementerne i en Word-fil kan derfor se anderledes ud end formularkontrolelementerne i kildefilen. Programmet registrerer ikke formularkontrolelementer, der allerede er defineret i kildefilen.
Yderligere oplysninger om de andre indstillinger for Formularer findes i Standarddokument.
Bemærk
Formularkonvertering anvender Logical Form Recognition™. En teknologi, der er udviklet til at analysere og gengive formularelementer. Med formularkonvertering kan du konvertere kildefiler med et formularlignende layout og indhold til redigerbare Word-dokumenter. Dialogboksen OCR-indstillinger bruges til at vælge sprog.
Behandlingsindstillingerne gemmes separat for hver behandlingstilstand.
Yderligere oplysninger om valg af den bedst egnede metode findes under Valg af behandlingstilstand.