Vælg Filer > Indstillinger for at få vist dialogboksen Indstillinger, og vælg Generelt for at angive indstillinger for Start, Sidevisning, Enheder og gitre, Fuld skærm, Diverse, Integration af PDF Convert (oplåsning af PDF-filer), Scanneropsætning og andre indstillinger:
Vis velkomstskærm
Bestem, om programmets velkomstskærm skal vises, hver gang det starter.
Vis startskærm
Indstil, om startskærmen med de senest åbnede dokumenter skal vises, hver gang Power PDF starter.
Standardvisning i programmet
Brug den visning, der er defineret i dokumentet, eller gem og brug den aktuelle visning.
Åbn dokumenter som nye faner i det samme vindue
Ryd dette, hvis du vil åbne hvert nyt dokument i et nyt vindue. Dokumenter åbnes som standard i nye faner ligesom i moderne webbrowserprogrammer.
Vælg det ønskede sprog til skærmvisningen i programmet. Vælg et specifikt installeret sprog, eller vælg Samme som operativsystemet for at indstille efter præferencen i operativsystemet.
Klik på Tilføj sprog for at se dialogboksen Programsprog, hvor du kan vælge, downloade eller installere programsprog.
Bemærk: Power PDF skal genstartes, før de nye sprogindstillinger kan træde i kraft.
PDF-standardprogram
Brug denne til at angive Power PDF som standardprogram til at åbne PDF-filer.
Sidevisning
Udjævn
Du kan udjævne tekst ved at vælge Ingen, Skærm eller LCD på rullelisten. Vælg, og du vil udjævne grafik, billeder eller tynde streger. Standardindstillingen er at udjævne alle tre.
Nedton tekst under…pixel
Nedton tekst, når antal pixel er under den ønskede værdi.
Brug side-cache
Vælg denne funktion for at gøre det muligt at gemme sidedata i den midlertidige hukommelse. Det accelererer sidehandlinger.
Brug logiske sidetal
Dette er standardindstillingen for sidenummerering.
Standardsidelayout
Vælg en indstilling for at angive standardsidevisningen, når du åbner PDF-dokumentet første gang.
Standardzoom
Angiv et standardforstørrelsesniveau for PDF-dokumenter, når de åbnes første gang. Denne værdi bruges, når dokumentets zoomværdi er sat til Standard.
Sideenheder
Indstiller de måleenheder, der skal bruges i programmet. Det kan være punkter, tommer, centimeter eller millimeter.
Gitter
Indstil gitteregenskaber og farve for PDF-dokumentsider. Brug menuen Vis til at få vist eller skjule gitre.
Identitet
Angiv identitetsoplysninger, som skal vises på dine digital-id-stempler.
Fuld skærm (navigering og visning)
Vis næste side efter...... sekunder
Angiver, om der skal gås automatisk frem fra side til side for en indstillet interval. Indstillingen er som standard deaktiveret. Du kan bruge mus- eller tastaturkommandoer til at bladre gennem et dokument, selvom denne indstilling er valgt.
Gå tilbage til start, når slutningen af dokumentet nås
Lader dokumentet starte forfra efter sidste side, når der bladres i et PDF-dokument. Denne indstilling bruges typisk til udarbejdelse af spisesedler.
Tryk på tasten Escape for at afslutte visning på Fuld skærm
Giver mulighed for at afslutte Fuld skærm-tilstand ved at trykke på Escape-tasten. Hvis indstillingen ikke er valgt, skal du afslutte ved at trykke på Ctrl+L.
Venstreklik = næste side, højreklik = forrige side
Gør det muligt at bladre ved at klikke på musetasterne. Du kan også bruge piletasterne til at bladre i et dokument.
Navigeringslinje
Vælg, om dette element skal vises eller ej (Næste side, Forrige side, afslut Fuld skærm). I givet fald skal du definere et hjørne af skærmen for det og indstille gennemsigtigheden.
Musemarkør
Vælg musemarkørens status (vis, skjul, skjul efter forsinkelse) i Fuld skærm-visning.
Baggrundsfarve
Vælg en baggrundsfarve, der skal omgive siden i Fuld skærm-tilstand. Klik på
for at få vist systemfarvepaletten. Klik på Anden farve for at definere brugerdefinerede farver.
Diverse
Åbn links til andre dokumenter i samme vindue
Aktiver denne for at lukke det aktuelle dokument og åbne det dokument, der forbindes til, i samme vindue, for at reducere antallet af åbne vinduer. Hvis du ikke vælger denne indstilling, åbnes et nyt vindue hver gang du klikker på et link til et andet dokument.
Linkadfærd kan indstilles individuelt, når link oprettes, og yderligere oplysninger findes under Om handlinger.
Tillad, at status for lag indstilles ved hjælp af brugeroplysninger
Aktiver denne funktion for at bruge brugeroplysninger som grundlag for indstilling af status for et objekts aktuelle lag.
Bevar redigeringer
Tillad eller forbyd bevarelsen af revisionsversioner. Når et dokument er færdiggjort og distribueret, kan det være vigtigt at undertrykke kladdeversioner.
Åbn portefølje som pakke
Åbn en portefølje uden at bruge porteføljegrænsefladen.
Brug Markeringsværktøj som standard i stedet for Hånd
Værktøjet Hånd er som standard aktivt på fanelinjen, så marker dette afkrydsningsfelt for at vælge Markeringsværktøj i stedet.
Links
Foretag indstillinger knyttet til hyperlinks.
Klik på Hånd
Afgør, hvordan dokumentet reagerer, når du klikker på værktøjet Hånd. Som standard sker der ingenting. Vælg Side ned for at få visningen til at springe en halv side ned. Vælg Rul ned for at få siden til at rulle ned, indtil næste museklik.
Nulstil alle advarsler
Programmet indeholder advarselsmeddelelser med afkrydsningsfeltet "Vis ikke denne meddelelse igen". Klik på denne knap for at gendanne dem.
Printer
Standardprinter
Brug den senest anvendte printer eller systemets standardprinter.
Udskriv i baggrunden
Vælg den for at gøre det muligt at fortsætte med at bruge programmet, mens udskrivningen er i gang. Dette er ikke tilgængeligt, når der arbejdes med en PDF-fil inden i en netværksbrowser.
Lagringsplacering
Vælg Indstil standardplacering til lagring for at aktivere knappen Gennemse til højre, og klik derefter på Gennemse, og specificer en sti, der skal bruges som udgangspunkt, når der vælges Fil > Gem som > Gennemse.
Seneste dokumenter
Angiv antallet af seneste filer, der skal vises under Filer > Åbn > Seneste dokumenter.
Fax via e-mail
Vælg PDF eller TIFF som filformat, og definer et faxnummerformat til brug med eller uden forside. Vælg om modtagere skal huskes eller ej til fremtidig brug.
Fillagring
Fillagring og -åbning tillader som standard ubegrænset adgang til hele computeren og netværksfilsystemet. Brug denne rude for at angive et mere begrænset miljø. Gennemse mapperne for at vælge en Privat og en Delt mappe. Brug afkrydsningsfeltet for at aktivere denne funktion. Det betyder, at der kun er adgang til de to angivne mapper med henblik på at åbne og gemme filer. Med det andet afkrydsningsfelt kan du vælge at få vist eller skjule en knap, der giver adgang til de øvrige dele af Windows-filsystemet.
Integration
Integration med dokumentstyringssystemer
Denne rude vises, hvis der registreres mere end ét dokumentstyringssystem på computeren.
PDF-visning i Internet Explorer
Aktiver eller deaktiver denne.
Windows Desktop-søgning
Aktiver eller deaktiver Kofax PDF-iFilter, der giver WDS adgang til dine PDF-filer med henblik på søgning. Definer brugen af OCR for sider, der kun indeholder billeder. Ved levering er dette filter deaktiveret.
Scanneropsætning
Scanneropsætning
Navnet på den eventuelt valgte scanner vises her. Hvis det er nødvendigt, skal du klikke på Opsætning for at starte guiden Scanneropsætning og følge anvisningerne på skærmen.
Scanneregenskaber
Dette område vises ikke, hvis der ikke er tilsluttet en scanner. Når der er valgt en scanner, kan du åbne scannerparametrene: opløsning, farvetilstand, papirformat, papirkilde i de korrekte bokse. Aktiver duplekstilstand for dobbeltsidet scanning. Reguler farve og kontrast ved at flytte de tilhørende skydere.
Automatisk lagring
Definer, hvor ofte PDF-dokumenter skal lagres automatisk. Hvis programmet afsluttes uventet, vil det ved genstart vise den sidst gemte version af de dokumenter, der var åbne på tidspunktet.