Start fra et dokumentstyringssystem

Når PDF Convert er en del af Power PDF Advanced, kan du hente PDF- eller XPS-filer i Convert Assistant fra et dokumentstyringssystem for at konvertere dem. Klik på pilen ved siden af værktøjet (Åbn), og vælg et dokumentstyringssystem (DMS) på rullelisten Åbn, eller vælg det relevante menuelement i menuen Filer.

Navnet på DMS-systemet vises kun på rullelisten Åbn eller i menuen Filer, hvis det er installeret på computeren. Der vises et menupunkt for hvert registreret DMS-system. Se listen over understøttede DMS-programmer i emnet Systemkrav.

Power PDF Advanced (inklusive komponenten PDF Convert) understøtter Microsoft SharePoint med det nødvendige interface, som består af tre dialogbokse:

Åbn fra SharePoint

Denne dialogboks åbner en angivet SharePoint-placering, der gør det muligt at vælge en enkelt PDF- eller XPS-fil. Knappen Websted åbner dialogboksen SharePoint-websteder, så du kan gå til et andet websted.

SharePoint-websteder

Denne dialogboks gør det muligt at oprette en liste over forskellige SharePoint-websteder. Klik på Tilføj for at åbne dialogboksen Indstillinger for tilslutning.

Indstillinger for tilslutning

Denne dialogboks gør det muligt at angive et navn på en server eller et websted eller indtaste den nøjagtige URL-adresse til et SharePoint-websted. Det er også muligt at angive et websted som standard, så du fremover ved arbejde med SharePoint vises hen til det websted.

Adgang til alle andre DMS-systemer sker direkte via deres eget interface.

Bemærk

Den midlertidige input-PDF- eller XPS-fil slettes efter konverteringen, så den kun findes i DMS-systemet med alle de i DMS-systemet angivne sikkerhedsindstillinger intakt.

Du kan også gemme konverterede filer på DMS-placeringer.

Det er også muligt at konvertere PDF- og XPS-filer, mens du arbejder i SharePoint, eDOCS og iManage Worksite. Se Konvertering af PDF- og XPS-filer i dokumentstyringssystemer (DMS).