Konverteringen kan startes
fra Power PDF ved at bruge Filer > Gem som > Gennemse og vælge en redigerbar filtype.
fra Create Assistent (åbn den fra gruppen Power PDF fra menuen Start i Windows eller fra jumplisten på ikonet Power PDF i proceslinjen i Windows.
Fra et integreret program med eller uden brug af Convert Assistent. Yderligere oplysninger om Word (via Åbn), Outlook og Windows Explorer finder du nedenfor.
Start fra Convert Assistent
Sådan konverteres alle filer på listen over filer

Klik på Konverter alle for at konvertere alle filer på listen over filer, eller vælg Alle filer i menuen Konverter.
Filerne kombineres i én outputfil eller konverteres til separate filer, afhængigt af hvilken Konverteringstype, du har valgt under Outputindstillinger.
Sådan konverteres en valgt fil
![]()
Klik på Konverter valgte, eller vælg Valgt fil i menuen Konverter for kun at konvertere den aktuelt valgte fil. Du kan ikke vælge flere filer. Værktøjet vises med sort, indtil der er foretaget et valg.
Bemærk
Når konverteringen starter, vises to statuslinjer. Den første statuslinje angiver statussen pr. fil. Den anden statuslinje viser, hvor mange sider der er behandlet ud af det samlede antal sider, der skal konverteres.
Start fra et integreret program uden brug af Assistent (direkte konvertering)
Åbn fil i Microsoft Word
Vælg Filer > Åbn, vælg en eller flere XPS- eller PDF-filer, og klik derefter på knappen Åbn i dialogboksen Åbn.
Den eller de valgte filer konverteres med det samme, og resultatet vises i Word. Du kan vælge flere filer.
Windows Stifinder
Højreklik på en PDF- eller XPS-fil, vælg Konverter PDF/XPS i genvejsmenuen, og klik derefter på et af punkterne i menuen for direkte konvertering.
Som dokument til Microsoft Word
Som formular til Microsoft Word
Som regneark til Microsoft Excel
Som dokument til WordPerfect
Som juridisk dokument til Microsoft Word
Som dokument til PowerPoint
Det konverterede, redigerbare dokument vises i målprogrammet.
Microsoft Outlook
![]()
Klik på værktøjet Indstillinger på båndet Kofax PDF, og vælg derefter Konverter PDF-fil uden Assistent og en målfil under fanen Indstillinger for PDF-konvertering. Vælg også, hvordan flere vedhæftede filer skal behandles.

Klik på værktøjet PDF Convert, og klik derefter på OK.
Det konverterede, redigerbare dokument vises i målprogrammet.
I Outlook er begge værktøjer tilgængelige enten i hovedvinduet eller i meddelelsesvinduet.
Bemærk
Efter start af direkte konvertering, vises en statuslinje med en række tip. Der vises også en sidevisning af den side, der aktuelt konverteres.
Start fra et integreret program uden Assistent
Windows Stifinder
Højreklik på en PDF- eller XPS-fil, vælg Konverter PDF/XPS i genvejsmenuen, og vælg derefter Brug af Convert Assistent.
Microsoft Outlook
![]()
Klik på værktøjet Indstillinger på båndet Kofax PDF, åbn fanen Indstillinger for PDF-konvertering, og vælg Brug PDF Convert Assistent.

Klik på værktøjet PDF Convert, og klik derefter på OK.
Begge værktøjer er tilgængelige enten i hovedvinduet eller i meddelelsesvinduet.
Annullering af konvertering
Klik på knappen Annuller konvertering under eksempelvisningen for at stoppe konverteringen. Filer, der allerede er konverteret, når du klikker på knappen, gemmes. Hvis du gemmer en enkelt fil, oprettes der ingen outputfil.