Om behandlingstilstande og indstillinger

Behandlingstilstande
 

Du kan vælge mellem fire behandlingstilstande. Vælg en behandlingstilstand på baggrund af de karakteristika, der kendetegner den dokumenttype, der skal konverteres.

Vælg en behandlingstilstand i menuen Indstillinger eller på rullelisten i værktøjet Tilstand. Dette værktøj kan vises på følgende måder på værktøjslinjen. Det viser den aktuelt indstillede konverteringsmetode. Ved genstart af programmet vises den sidst brugte tilstand.

 

Sådan vises
tilstanden

Behandlingstilstande

Dokumenttypens karakteristika

Standarddokument-ikon

Standarddokument

Siderne indeholder tekst og eventuelt også overskrifter, spalter, tabeller og billeder, f.eks. forretningsbreve og avisartikler.

Juridisk dokument-ikon

Juridisk

Siderne indeholder tekst i en enkelt spalte og kan eventuelt indeholde linjenumre i venstre margen.

Regnearksdokument-ikon

Regneark

Siderne indeholder primært tabeller eller regneark (med tabulatorbaseret layout), f.eks. finansark og beholdningsoversigt.

Formulardokument-ikon

Formular

Siderne indeholder mellemrum, redigeringsbokse, kombinationsbokse, afkrydsningsfelter og lignende elementer, der skal bruges til indsamling af oplysninger, f.eks. ansøgningsformularer.

 

Yderligere oplysninger om valg af den bedst egnede metode findes under Valg af behandlingstilstand.

Bemærk

Den valgte behandlingstilstand bliver muligvis ændret automatisk af programmet, hvis du vælger et outputformat, der ikke er understøttet af den valgte behandlingstilstand. Programmet synkroniserer behandlingstilstanden og outputformatet.

 

Behandlingsindstillinger

Standarddokument-ikon

Standardtilstanden for leveret dokumentbehandling er Standarddokument. Klik på funktionens værktøj, hvis det vises. Ellers skal du klikke på pilen ved siden af værktøjet Tilstand for at vælge den eller vælge den i menuen Indstillinger. Klik på pilen ved siden af værktøjet Tilstand eller brug menuen Indstillinger for at vælge en anden behandlingstilstand og få vist ruden med behandlingsindstillinger.

Hver fane indeholder generelle og dokumenttypebestemte behandlingsindstillinger. De angivne værdier gemmes separat for hver behandlingstilstand. Yderligere oplysninger findes under Standarddokument, Juridisk, Regneark og Formular.

De generelle behandlingsindstillinger beskrives under emnet Standarddokument.