Tilstanden Avanceret redigering

Power PDF har to arbejdstilstande: Gennemsynstilstand og tilstanden Avanceret redigering. Tilstanden Avanceret redigering giver mulighed for en mere fri redigering af dokumentindhold, især hvad angår tekst. Tilstanden omfatter en lang række redigerings-, korrektur- og markeringsværktøjer, der minder om værktøjerne i tekstbehandlingsprogrammer. Se båndene Avanceret redigering.

 

Dokumenter, der er beskyttet mod ændringer, kan ikke sendes til tilstanden Avanceret redigering. PDF-dokumenter eller -sider, der kun indeholder billeder, tilgår tilstanden som billeder. Du skal først gøre dem søgbare for at redigere deres tekstindhold.

 

advanced edit icon

Tilgå Avanceret redigering fra venstre side af båndet Rediger. Forlad det med et tilsvarende værktøj i båndets højre ende.

 

Når du skifter fra Gennemsynstilstand til Avanceret redigering, analyseres og omdannes PDF-dokumentet. En meddelelse orienterer dig om mulige ændringer, f.eks. at koder og lag fjernes. Der kan også vælges konverteringsindstillinger.

 

Det anbefales, at du opretter en sikkerhedskopi af den originale PDF-fil, før tilstanden Avanceret redigering startes, fordi konverteringen nogle gange kan medføre problemer med tekstflowet, formateringen og afstanden mellem tegn. Hvis du ikke opnår de ønskede resultater i avanceret redigering, kan du lukke dokumentet uden at gemme det og vende tilbage til dokumentets tidligere PDF-visning.

 

I stedet for Avanceret redigering kan du bruge værktøjet Skrivemaskine eller Tekstboks på en PDF, som du udligner senere, så indholdet i tekstboksen tvinges til at blive en del af PDF'en. Med disse værktøjer kan du dog kun foretage mindre tekstændringer, mens Avanceret redigering muliggør meget mere omfattende ændringer.

 

Når den avancerede redigering er gennemført, anbefales det at bruge funktionen Færdiggør på båndet Home, fordi dette gør ændringerne permanente og fjerner overflødige metadata vedrørende flowlayout fra dokumentet. Dette er bedst at gøre, inden dokumentet gøres tilgængeligt for andre.

 

Når du gemmer, udskriver eller sender dokumentet fra tilstanden Avanceret redigering, eller du klikker på fanen PDF-visning, vender dokumentet tilbage til tilstanden i PDF-visning med ændringerne intakt.

Automatisk stort begyndelsesbogstav i første ord i sætninger

Gå til Filer > Indstillinger > Dokument > Avanceret redigering, og marker afkrydsningsfeltet Skriv første bogstav i sætninger med stort bogstav under indstillinger for Autokorrektur.