Batchfilkonverteringer

Denne Power PDF Advanced-funktion giver dig adgang til effektiv batchkonvertering af TIFF- eller PDF-filer til den anden filtype med adgang til indstillinger. Flyt de filer, der skal konverteres, til en enkelt mappe, og vælg derefter værktøjet Batch-kontrolelementer:

Batch converter-ikon

Vælg Batch Converter i gruppen Batch på båndet Avanceret behandling.

 

Dialogboksen Batch Converter

  1. Klik på Kilde for at vælge inputmappen.

  2. I listen Filtype skal du klikke på filtypen: PDF (alle varianter) eller TIFF (alle varianter) for at generere en filliste.

  3. Antallet af fundne dokumenter vises i boksen Dokumenter fundet til højre. Dokument-listen i øverste del af ruden er fyldt med disse filer. Marker de filer, der skal konverteres, fra listen Dokument, eller klik på Marker alt.

  4. Marker afkrydsningsfeltet Spring dialogboksen Adgangskode over (PDF-input) for at springe PDF-adgangskodebeskyttelsen over. Fjern markeringen af dette afkrydsningsfelt for at forsyne hvert af de beskyttede PDF-kildedokumenter med adgangskoder i forbindelse med konverteringsprocessen.

  5. Klik på knappen Destination for at vælge outputmappen.

  6. I listen Filtype (under Destination) skal du klikke på destinationsfiltypen.

    • TIFF: Standard TIFF-filer. Klik på Indstillinger for at angive indstillinger for komprimering, opløsning og farve.

    • Flersidet TIFF: Klik på Indstillinger for at angive indstillinger for komprimering, opløsning og farve.

    • PDF: Billed-PDF'er, der kun indeholder sider i form af bitmaps. Ingen indstillinger for billed-PDF.

    • Søgbar PDF: Denne PDF-version indeholder siderne i tekstform. Klik på Indstillinger for at indstille OCR-sprogs- og billedforbehandlingsvalg.

    • Unicode-tekst: (Kun i Power PDF Advanced). Klik på Indstillinger for at konfigurere håndteringen af OCR, sprog, kun billedsider, sider med ikke-standardkoder, sidehoveder og sidefødder til Unicode-tekstoutput.

  7. Hvis du vil gemme som PDF, skal du klikke på den ønskede PDF-understandard (PDF, PDF/A, PDF/X, PDF/E) i listen Kompatibel med eller klikke på Uændret PDF for at anvende kildefilens format. Klik derefter på den ledsagende, mindre Indstillinger-knap, hvis den er tilgængelig, for at vælge en Farveprofil. Du finder yderligere oplysninger om forskellige PDF-standarder under Om PDF-versioner.

  8. I afsnittet Diskplads nederst til højre skal du kontrollere den påkrævede og tilgængelige diskplads. Hvis den påkrævede diskplads overskrider den tilgængelige, skal du frigøre den påkrævede plads.

  9. Marker evt. afkrydsningsfeltet Advar altid ved erstatning af eksisterende dokument for at være sikret mod utilsigtet filtab, eller deaktiver det, hvis eksisterende filer skal overskrives. (Se den vigtige bemærkning nederst på siden, der er tilknyttet dette!)

  10. Marker evt. afkrydsningsfeltet Optimer til webvisning for at generere Lineær PDF, som egner sig bedre til at blive læst online. Du finder yderligere oplysninger om forskellige PDF-standarder under Om PDF-versioner.

  11. Vælg eventuelt Overensstemmelse med PDF/UA for at videregive inputfilens indhold til PDF/UA-overensstemmende output. Hvis du markerer dette afkrydsningsfelt, fjernes markeringerne af listerne Fjern koder og Kompatibel med og deaktiveres automatisk

  12. Marker evt. afkrydsningsfeltet Fjern koder for at fjerne PDF-kildedokumenternes originale koder. Dette afkrydsningsfelt er ikke tilgængeligt for alle PDF-filtyper.

  13. Marker evt. afkrydsningsfeltet Konverter til grå for at gøre outputtet sort-hvid.

  14. Klik på Vis log for at se en rapport med almindelig tekst om konverteringsresultaterne.

 

Bemærk

Der skal anvendes OCR ved oprettelse af en søgbar PDF fra en TIFF- eller kun billed-PDF-fil. Et passende OCR-sprogvalg øger nøjagtigheden.

Vigtigt! Hvis din kilde- og destinationsmappe er den samme, overskrives den originale fil muligvis uden advarsel, også selvom du har bedt om at få en advarsel. Det anbefales, at du bruger forskellige mapper.

Se også: Batchbehandling med sekvenser.