Oversigt over Kommentering

Power PDF giver dig adgang til effektive kommenteringsværktøjer til fælles revidering og kommentering af dokumenter. Disse funktioner findes i båndet Kommentar, og kommentarer i det aktuelle dokument opsummeres i tabelformularen i ruden Kommentarer, nu placeret til venstre i fanelinjen

Båndet Kommentar indeholder to grupper: Kommentering og Kommentarbehandling. Alle de viste elementer i gruppen Kommentering bliver til kommentarer og vises i ruden Kommentarer, hvor de kan behandles.

Kommentarer med tekst kan tilføjes som Bemærkninger, der kan minimeres og udvides, som tekst i en Tekstboks eller en Billedforklaring (en tekstboks med en pil). Eksisterende tekst i PDF-filen kan fremhæves  vha. en fremhævning eller understregning, og tekst kan også streges ud. Tegnede objekter kan indsættes. Disse fungerer som kommentarer og kan tilknyttes en notehenvisning, der kan forklare den tegnede figurs formål. Aktiv markering giver mulighed for, at foreslåede ændringer (indsætninger, sletninger, attributændringer) kan markeres til senere revidering. Stempler kan placeres i dokumenter fra ruden Stempler. Disse vises også som kommentarer.

Kommentarer bliver ikke en integreret del af PDF-filen, men kan besvares, kommenteres og administreres vha. ruden Kommentarer.  Kommentarer kan fjernes ved at udligne et dokument eller fjerne dokumentelementer.