Måling

Måleværktøjerne gør det muligt at beregne længder og arealer i dit PDF-dokument. Målingerne kan udføres for objekterne, som de vises på skærmen, eller du kan angive et måleforhold, der skal bruges til skalerede figurer eller tegninger, f.eks. blåtryk over bygninger eller kort.
 

Sådan bruges måleværktøjerne

measure icon

Vælg Rediger > Værktøjer > Måling, og vælg værktøjet Afstand, værktøjet Omkreds eller værktøjet Areal på rullelisten. Der vises en tegnemarkør, og der åbnes en dialogboks, der gælder for alle tre værktøjer.

Ruden Vis: Her vises måleresultaterne dynamisk, når du flytter markøren.

Ruden Indstillinger: Indstil den skalerings- og måleenhed, der skal bruges, fastgørelsesindstillinger og andet.

Ruden Markering: Aktiver eller deaktiver placeringen af måleresultatet i en note, der er tilknyttet det målte objekt. Det gør det muligt at kopiere resultatet og indsætte det i andre applikationer. Du kan med andre ord vælge mellem en midlertidig eller permanent visning af målingerne.

  • Vælg værktøjet Afstand for at måle afstanden mellem to punkter. Du skal først angive indstillinger i dialogboksen Afstandsværktøj. Klik derefter på et startpunkt, træk en streg til slutpunktet. Dobbeltklik for at udføre målingen.
     

  • Vælg værktøjet Omkreds for at beregne omkredsen af en lukket polygon. Du skal først angive indstillinger i dialogboksen Omkredsværktøj. Tegn en streg, og tryk på museknappen for at tegne en forbindelsesstreg. Du skal som minimum tegne to forbindelsesstreger. Dobbeltklik, når du har tegnet den næstsidste streg for at lukke polygonen automatisk.
     

  • Vælg værktøjet Omkreds for at beregne den samlede længde for de forbindelsesstreger, der danner en figur med åbne sider. Du skal først angive indstillinger i dialogboksen Omkredsværktøj. Du skal som minimum tegne to forbindelsesstreger. Aflæs længden ved det aktuelle punkt ved siden af stregen eller i dialogboksen. Klik for at bekræfte den senest tegnede streg, og højreklik derefter for at få vist en genvejsmenu, og vælg Udfør måling.
     

  • Vælg værktøjet Areal for at beregne arealet af en polygon. Du skal først angive indstillinger i dialogboksen Arealværktøj. Du skal som minimum tegne to forbindelsesstreger. Dobbeltklik, når du har tegnet den næstsidste streg for at lukke polygonen automatisk. Aflæs arealet i dialogboksen eller ved at placere markøren over arealikonet.

    Bemærk: En polygon tillader ikke streger, der krydser hinanden.
     

Bemærk

Højreklik på en af stregerne for at ændre egenskaber for en eksisterende måling.

Der findes også værktøjer til måling af 3D-objekter.