Konverteringsindstillinger til søgbare PDF-filer

Du får vist denne dialogboks, når du gør et af følgende:

  • Klikker på knappen Indstillinger i dialogboksen PDF Create-profiler, når du har markeret afkrydsningsfeltet Søgbar.
  • Klik på Konverter > Andet > Søgbar PDF, og klik derefter på Indstillinger i dialogboksen Konverter sider.
  • Se præferencer for OCR-processen under Fil > Indstillinger > Dokument > Søgbart PDF-dokument.

Brug indstillinger til at oprette en Søgbar PDF fra billedfiler eller fra PDF-filer med Kun billedsider, der ikke er søgbare. Listen over understøttede filtyper findes under Create Assistent.

 

OCR-sprog

OCR er nødvendigt for at kunne udtrække tekst fra billeder, så billedfilerne bliver søgbare. Vælg det sprog, der findes i kildedokumentet.

 

Reject-tegn

Tegn, der ikke genkendes, angives som standard med reject-tegnet ~ (en tilde). Hvis OCR-programmet f.eks. ikke kan genkende bogstavet "J" i ordet "REJECT", og tegnet "~" er angivet som reject-tegn, vises strengen i dokumentet som "RE~ECT".

Indtast det tegn, der skal bruges som reject-tegn i redigeringsboksen Reject-tegn. Forsøg at vælge et tegn, der ikke findes i dokumenterne.

 

Bevar originalbilleder

Marker dette afkrydsningsfelt, hvis originalbilledet skal bevares efter konverteringen.

 

Automatisk retning på sider

Marker dette afkrydsningsfelt for automatisk at angive sideretningen (liggende eller stående).

 

Behandl sider

Vælg hvilke sider der skal behandles, når PDF-dokumentet konverteres til søgbart format.

  • Kun billedsider: Power PDF behandler som standard kun sider uden tekstlag, der kun har billedindhold (bitmap).
  • Alle sider: Vælg denne indstilling for at behandle sider uden hensyn til eksisterende komponenter.
    • Konverter dokumenter ved hjælp af OCR: Vælg denne indstilling, hvis du kun vil behandle dokumenter efter OCR. Internt konverteres alle sider til bitmap, hvorefter de behandles af OCR. Denne metode kasserer alle ikke-visuelle og ikke-standardelementer (f.eks. skjulte eller tildækkede objekter, tekst, der anvender skrifttyper med ikke-standardtegnkoder) og kan være en hjælp, hvis standardproceduren for konvertering til søgbar PDF mislykkes.
    • Genkend sider med ikke-standardkoder: Vælg denne indstilling for at behandle sider, der indeholder egne skrifttyper og/eller specialtegnkodning.

Korrekturlæs automatisk resultater efter OCR

 

(Kun tilgængelig i Power PDF.)

Vælg denne indstilling for at køre interaktiv stavekontrol på det behandlede dokument. Klik på Brugerordbøger for at tilføje eller oprette dine egne ordlister.

 

Søg automatisk efter Kun billedsider (kræver genstart)

 

(Kun tilgængelig i Power PDF.)

Hvis denne indstilling er markeret, tjekker Power PDF hver åben PDF, og hvis dokumentet har sider, der kun indeholder billeder, tilbydes konvertering til søgbar PDF. Kontrolproceduren kan være kan tage lang tid, så denne indstilling er derfor ryddet som standard.

 

Giv besked i påmindelseslinjen

(Kun tilgængelig i Power PDF, og kun aktiveret, hvis ovenstående afkrydsningsfelt er markeret).

Markér Giv besked i påmindelseslinjen for at give Power PDF tilladelse til at give dig besked om sider, der kun indeholder billeder, i påmindelseslinjen. Klik på Gør søgbar for at åbne dialogboksen Automatisk registrering og vælge, hvilke OCR-indstillinger, der skal gælde for sider, der kun indeholder billeder.

Ryd Giv besked i påmindelseslinjen for at give Power PDF tilladelse til at vise dialogen Automatisk registrering uden at give besked, så snart der findes sider, der kun indeholder billeder.

 

Bemærk

Når en inputfil indeholder en tekstfil eller et tilgængeligt tekstlag, oprettes der en normal søgbar PDF uden brug af OCR, og i disse tilfælde gøres der ikke brug af indstillingerne for OCR-sprog og Reject-tegn.