Søgning ved hjælp af mønstre og masker
Ud over at søge efter en eller flere tekststrenge kan du søge ved hjælp af foruddefinerede mønstre eller brugerdefinerede mønstre, som også kaldes masker.
Klik på Søg til højre for båndet Home. For at søge efter et mønster eller en maske skal du vælge Søg i flere på rullelisten og vælge Looks Like Search (TM) Mønster for foruddefinerede mønstre eller Looks Like Search (TM) Brugerdefineret mønster for mønstre, du selv har defineret. Se Om søgning.
Klik på Søg og marker under Kommentarer > Markering for at søge efter brugerdefinerede mønstre kombineret med markering, så fundne elementer fremhæves, gennemstreges eller understreges – foretag dette valg på rullelisten.
Klik på Fra scanner under Home > Opret, og vælg Scan og marker på rullelisten for at anvende mønstre under scanning. Se Oprettelse af PDF-filer fra en scanner.
Klik på Søg og udfør permanent overstregning i Power PDF Advanced for at søge efter brugerdefinerede mønstre kombineret med permanent overstregning, så fundne elementer markeres til permanent overstregning som beskrevet i Søgning og udførelse af permanent overstregning på tekst. Find dette værktøj under Sikkerhed > Permanent overstregning.
Mønstersøgninger
Vælg Looks Like Search (TM) Mønster i den relevante Søg-dialogboks, og vælg et mønster. En statisk tekst angiver sammen med nogle eksempler den struktur, der søges efter.
Personnumre
Det amerikanske mønster er ni cifre efter hinanden adskilt af skilletegn: nnn-nn-nnnn. Der er mønstre tilgængelige for flere lande. Vælg et land for at få vist mønstret for det.
Telefonnumre
Der er telefonnummermønstre tilgængelige for mange lande. De er fleksible: med eller uden områdenummer og landekode. Områdenumre i parentes accepteres.
Kreditkortnumre
Disse består af 16 cifre efter hinanden, eller fire grupper med fire cifre adskilt med skilletegn.
E-mail-adresser
Med dette mønster søges der efter tegnet snabel-a med tegn før og efter og typiske domænenavne som com, net, org osv.
Dato
Dette mønster accepterer en bred vifte af datoformater - forskellige rækkefølger, forskellige komponenter som f.eks. tal eller ord og forskellige skilletegn.
Søgninger med brugerdefinerede mønstre (masker)
Brug en maske, hvis de foruddefinerede mønstre ikke opfylder dine behov, f.eks. hvis telefonnumrene i dine dokumenter følger et andet mønster, eller du vil søge efter elementer med en fast struktur, der ikke er dækket af et af de medfølgende mønstre, f.eks. indregistreringsnummerplader, flynumre eller dokumentidentifikationsnumre i dit eget arkiveringssystem.
Vælg Looks Like Search (TM) Mønster i den relevante Søg-dialogboks, og indtast en maske. Maske definerer det antal tegn, der søges efter, og om de er tal, bogstaver, tegnsætningstegn eller en blanding. En statisk tekst beskriver accepterede tegn mere udførligt end denne oversigt:
A = Kun tegn i det engelske alfabet, både store og små bogstaver (A-Z, a-z)
9 = Kun ciffer (0-9)
O = Bogstav eller ciffer
X = Bogstav, ciffer eller tegnsætningstegn (men ikke bogstaver med accent)
Tip
Kontroller, at masken er passende, specielt hvis du søger og udfører permanent overstregning.