Lag adskiller forskellige elementer på en PDF-side. Det kan være nyttigt, hvis du arbejder med arkitekttegninger, og når du skal forberede dokumenter til et trykkeri. Du kan nu få vist lag i PDF-filer og oprette nye lag.
Denne rude åbnes fra fanelinjen med følgende værktøj
![]()
Hvis du ikke kan se dette værktøj, skal du højreklikke i et tomt område på fanelinjen og vælge det.
I denne rude vises alle de lag, der findes på den aktuelle side. Marker afkrydsningsfeltet til venstre for hvert lagnavn for at få vist eller skjule det tilsvarende lag. Et vist lag angives med et øjeikon. Et skjult lag angives med et tomt felt. Du kan få vist enhver kombination af lag.
Tilføjelse af lag sker pr. side. Du vælger en inputside og placerer den på en målside.
Sådan tilføjes et nyt lag

Klik på indstillingsværktøjet, og vælg Importer side som lag.
Find inputfilen, og angiv inputsidetallet, hvis det er nødvendigt.
Marker en målside til højre på skærmbilledet. Resultatet vises i eksempelruden.
Angiv et navn for laget. Hvis du har laggrupper, kan du knytte laget til en af disse.
Definer størrelse, position og rotation for lagets placering.
Angiv et gennemsigtighedsniveau for det nye lag, og om laget skal placeres foran sidebilledet eller bag det.
Hvis du vil, kan du ændre målsidetallet for at se, hvordan laget vil se ud på andre sider.
Marker den målside, hvor laget skal vises, kontroller udseendet igen, og klik på OK.
Som alternativer til at oprette et nyt lag, kan du vælge at føje inputsiden til et eksisterende lag. Hvis importsiden indeholder lag, kan du vælge at importere alle disse lag.
Tips
Da lag kun kan anvendes på en side ad gangen, er de ikke effektive til placering af et logo eller et billede på alle eller mange sider i et dokument. Brug et stempel i stedet.
Lag kan ikke slettes eller ændres, når de er placeret, så det er vigtigt at placere laget korrekt.
I menuen med lagindstillinger kan du også definere betingelser for visning af lag, gendanne det oprindelige udseende, udvide eller skjule listen med lag, flette definerede lag med et af de eksisterende lag eller flette alle lag med hoveddokumentet ved hjælp af kommandoen Udlign lag (findes også som en indstilling under Dokument > Udlign).
Brug ikonerne til højre for hvert lagnavn til at låse laget eller låse det op eller til at tilpasse lagets visningsindstillinger.
Hvis du skifter til Avanceret redigering, kan det betyde, at der fjernes lag fra dokumentet.