Dette bånd indeholder de følgende grupper og værktøjer, fra venstre mod højre:
Gruppen Sider
Udtræk sider fra det aktuelle dokument eller indsæt sider i det. Vælg om du vil udtrække én eller flere sider, og om du vil beholde eller droppe udtrukne sider i det aktuelle dokument. Når du indsætter, kan du opbygge en filliste fra flere mapper, vælge sideområder (med visningsfunktionen) og definere en indsættelsesplacering. Disse handlinger kan også foretages i tilstanden Dokumentsamling. Brug Udtræk og Indsæt eller en genvejsmenu til at erstatte sider.
Slet aktuelle eller valgte sider eller definer et sideområde.
Dokumentsamling: Transformer den aktuelle visning (iht. de valgte Rulleindstillinger i båndet Vis) til et sæt af mindre sider for at gøre det lettere at omarrangere sider inden for det aktuelle dokument eller mellem flere dokumenter. Hver side har en nummerlinje, der tillader let sidetrækning. Visningen Dokumentsamling anvendes på alle åbne dokumenter. Et separat værktøj giver mulighed for at gen-nummerere sider. Dette værktøj er kun tilgængeligt i tilstanden Dokumentsamling og bliver kun aktivt, hvis det aktuelle dokument indeholder autogenereret sidenummerering i en sidehoved eller -fod. Når der klikkes på den, anvendes den opdaterede siderækkefølge på den reelle sidenummerering.
Klik på værktøjet igen for at afslutte Dokumentsamling. Åbn ruden Sider for at se og arbejde med miniaturer af alle sider i det aktuelle dokument.
Gruppen Opret
Åbn en eller flere kildefiler til PDF-oprettelse. Vælg Kombiner filer for at omdanne kildefilerne til en enkelt PDF. Vælg Fra filer for at gemme hver kildefil i separate PDF-dokumenter.
Vælg Fra scanner for at åbne en rullemenu med scanningsindstillinger. Brug rullelisten til at konfigurere en scanner og derefter scanne til et nyt dokument eller føje scanningerne til det aktuelle dokument. I Power PDF Advanced har du desuden adgang til funktionen Scanning og markering (dvs. at et bestemt ord, udtryk eller mønster kan fremhæves, streges ud, understreges eller markeres med henblik på permanent overstregning på alle scannede sider). Power PDF Advanced giver desuden adgang til faciliteten Scan-indbakke (via Avanceret behandling > Filer), der automatisk genererer PDF-filer af givne scanninger sendt til en defineret Indbakke-mappe.
Roter sider: Vælg aktuel side, valgte sider eller et sideområde, og vælg mellem tre rotationsværdier. Denne kommando roterer reelt siderne, så rotationen er permanent, uanset hvornår og hvor filen åbnes. Brug båndet Vis, hvis du kun ønsker midlertidigt at rotere visningen.
Konverter PDF til førende målfiler (Word, Excel, PowerPoint) for at gøre dem mere redigerbare. Dialogboksen Konverter sider åbnes, når der klikkes på en af knapperne.
Gør PDF-fil søgbar: Transformerer PDF-filer med kun billedside eller filer med kun billedsidedele indeholdende scannet tekst til en søgbar PDF-fil; dette gøres ved at køre OCR på delene med kun billeder for at oprette eller supplere dokumentets tekstlag. En rulleliste giver mulighed for, at de genererede tekster kan korrekturlæses for at øge nøjagtigeden.
Gruppen Værktøjer
Redigere objekter: Marker billeder eller tekstblokke for at redigere dem. Dit program til redigering af billeder kan defineres via Filer > Indstillinger > Rediger objekt. Tekstblokke kan ikke markeres på PDF-sider med kun billedside. Tekst kan redigeres ved at dobbeltklikke i en tekstblok. Genvejsmenuen og en flydende værktøjslinje for et markeret element eller tekst giver adgang til mange flere kommandoer.
Skrivemaskine: Føj tekst til et relevant tomt område på en PDF-side og definer egenskaberne, der skal anvendes. Skrivemaskinetekst bliver en integreret del af PDF-filen, når den gemmes.
Formindsk: Formindsk filstørrelsen ved at fjerne overflødige elementer, eller Optimer den aktuelle fil, hvilket normalt fører til en mindre fil delvist ved at reducere billedkvaliteten.
Opdel: Opdel det aktuelle dokument vha. et af en række kriterier.
Gruppen og værktøjet Søg
Søg: Find et ord eller udtryk i det aktuelle dokument eller udfør flere komplekse søgninger gennem ét eller mange dokumenter for at finde én eller flere søgestrenge vha. foruddefinerede eller brugerdefinerede mønstre, booleske elementer eller vha. af forkompilerede indekser.
Prøvetilstand/Prøveversionen er udløbet
Hvis prøveperioden ikke er slut, vises båndets titel som Prøvetilstand (x dage), hvor x er antallet af resterende dage. Hvis prøveperioden er slut, og Power PDF ikke er aktiveret, vises Prøveversionen er udløbet som titlen, og Power PDF kører kun i Læsertilstand. Start køb, aktivering eller åbn webstedet med produktoplysninger med kommandoerne i denne gruppe.
Gruppen og værktøjet PaperPort-skrivebord
Skift til PaperPort-skrivebordet for at få vist den aktuelle fil sammen med alle de andre, der er placeret i den givne fils mappe. Dette værktøj vises kun, hvis PaperPort registreres på computeren.
Udfør permanent overstregning: Kun tilgængelig i Power PDF Advanced og findes under båndet Sikkerhed.
Sidehoved og sidefod er flyttet til båndet Rediger.
Sammenlign er blevet flyttet til båndet Avanceret behandling.
Tip
Se Båndoversigt for at finde værktøjer i andre bånd, eller brug funktionen Find et værktøj øverst til højre.