Kommentareffekter

Nedenfor opsummeres kommentarernes udseende.

Kommenteringsværktøjer er tilgængelige på værktøjslinjen Kommentar. Eventuelle tekstvinduer har samme farvepolitik som de tilknyttede markeringseffekter. Højreklik på et tekstvindue, og vælg Egenskaber for at skifte farve.

note indicator icon

Opret en Note (uden fremhævning). Note-ikonet indsættes, og der vises et Note-tekstvindue til indtastning af noten:

billede af Notevindue

Mens du skriver, vises der et spor, der forbinder vinduet med ikonet. Hvis du lukker vinduet og placerer markøren på ikonet, vises noteteksten i en boks.

 

billede af Billedforklaringens udseende

Indsæt en Billedforklaring (speciel tekstboks) på et ledigt sted i dokumentet. Placer pilen på det ønskede objekt i PDF-filen, og indtast dine kommentarer. Efter indtastningen forbliver både billedforklaringen og teksten synlig. Værktøjet Tekstboks fungerer på samme måde – den eneste forskel er, at der ikke er nogen pil.

værktøj til aktiv markering

Klik på pil ned ved siden af værktøjet Aktiv markering under Kommentar > Kommenter for at se rullemenuen. Vælg Tekstmarkeringsværktøj øverst i menuen for at angive ændringer. Klik på menupunktet, og gør følgende:

billede af Vindue, der viser tilføjet tekst

Placer markøren det ønskede sted, og indtast tekst.

billede af Erstat tekstområde

Marker tekst, og indtast en erstatningstekst

 

Marker tekst, og tryk på Delete.

 

Menuen indeholder også tre separate værktøjer, der kan bruges til at tilføje, slette og erstatte tekst.

 

Der kan også vælges værktøjer, som kan bruges på en tekstmarkering:

 

billede til Sådan føjes en note til markeret tekst

Føj note til markeret tekst: Den markerede tekst fremhæves med et Note-ikon, der angiver, at der er tilknyttet en kommentar. Resten foregår som ved oprettelse af en note. Dog er navnet på tekstvinduet nu: "Kommentar til tekst".

 

Fremhæv markeret tekst: Den markerede tekst fremhæves, og der sker ikke mere.

 

Understreg markeret tekst: Den markerede tekst understreges, og der sker ikke mere.

 

 

attach file as comment icon

Vedhæft fil som kommentar: Find denne under Avanceret behandling > Vedhæftede filer. Brug værktøjet til at vælge en fil, der skal vises som en vedhæftet fil et angivet sted i dit dokument. Et filvedhæftningsikon viser stedet:

open attachment icon

Dobbeltklik på dette ikon for at åbne filen. En note er knyttet til ikonet, så du kan indtaste tekst, der beskriver indholdet eller filens formål nærmere. Denne tekst vises senere sammen med dit navn som et pop op-vindue til filvedhæftningsikonet.

 

attach sound as comment icon

Vedhæft lydfil som kommentar: Find denne under Avanceret behandling > Vedhæftede filer. Find den ønskede wav-fil, og klik på Åbn. Du kan eventuelt afspille den, før den vedhæftes. Klik derefter på OK. Tip: Klik på den røde knap Indspil for at oprette en "tom" wav-fil, og klik derefter på OK for at vedhæfte den.

 Et vedhæftningsikon for en lydfil viser stedet:

play sound comment icon

Dobbeltklik på dette ikon for at starte afspilningen af filen. En note er knyttet til ikonet, så du kan indtaste tekst, der beskriver indholdet eller filens formål nærmere. Denne tekst vises senere sammen med dit navn som et pop op-vindue til filvedhæftningsikonet.

Se også: Værktøjet Vedhæft fil.

 

draw tools icon

Tegneværktøjer: Brug værktøjerne på rullelisten: Marker en placering eller et område med værktøjerne Streg, Rektangel, Blyant, Oval, Polygon, Polygonal streg, Sky.

billede af Tre tegningsobjekter

De fungerer næsten på samme måde, så en note kan vedhæftes et tegnet objekt, det kan besvares, og objektet figurerer på listen i ruden Kommentarer.

 

Stempler kan betragtes som et specielt kommenterings- og markeringsværktøj med helt eller delvist fast indhold.

 

Husk, at kommentarer kun bruges til at foreslå ændringer: Brug Objektredigeringsværktøjet til at foretage begrænsede redigeringer direkte i PDF-dokumentet. Brug tilstanden Avanceret redigering eller konverter filen til et redigerbart format for at foretage mere omfattende ændringer.

Du kan vælge at gøre kommentarer til en del af en PDF-fil med kommandoen Udlign dokument inden distribution. Det betyder, at de markerede elementer omdannes fra kommentarer til dokumentobjekter og fjernes fra ruden Kommentarer.