Oversigt over sikkerhed

Power PDF tilbyder stærk sikkerhedsbeskyttelse for dine dokumenter. Der er et sikkerhedsbånd og tre ruder, der har tilknytning til sikkerhed: Signaturer, Signer/certificer og Konvolut.  Sikkerhedsmulighederne består af følgende hovedelementer:

 

Adgangskoder

Anvend Adgangskoder til åbning, som en modtager skal bruge for at kunne åbne og se PDF-filen, eller Adgangskoder til begrænsning, som en modtager skal bruge for at kunne definere eller ændre handlinger, der er tilladt eller forbudt. Beskyttelsen opnås via kryptering, som kun kan fjernes ved angivelse af en adgangskode. Se Oversigt over adgangskoder.

 

Tilladelser

Handlinger, der kan tillades eller forbydes ved hjælp af en Adgangskode til begrænsning er: udskrivning af dokumentet, udskrivning i høj opløsning, redigering af virkeligt PDF-indhold, kopiering eller udtræk af indhold, udtrækning af sider, adgang til hjælpemidler (som regel tilladt), kommentering, udfyldelse af formularer, signering og dokumentsamling.

 

Digitale certifikater (id’er)

Adgangskoder giver kontrol over dokumentbrug. Ulempen ved dem er, at du skal udlevere én eller flere adgangskoder til modtagere gennem e-mail, brev eller telefon, og disse meddelelser kan blive opsnappet og misbrugt. Med digitale id'er undgår du denne faldgrube. Et digital-id bruges ved signering eller certificering af dokumenter eller med Certifikatsikkerhed. Power PDF kan oprette selvsignerede certifikater, som også kan indhentes hos certificeringsmyndigheder. Sikkerhedscertifikater gør det muligt at låse og oplåse dokumenter ved hjælp af offentlige nøgler og private nøgler. Se Oversigt over digital-id.

 

Signaturer

Dokumenter, der er signeret via en certificeringsmyndighed, gør det muligt at få bekræftet underskriverens identitet, og at der ikke er foretaget ændringer, siden dokumentet blev signeret. Hvis der blev foretaget ændringer, kan en sammenligning demonstrere, hvad der er blevet ændret. Et dokument kan via den øverste del af ruden Signer/certificer blot signeres, eller det kan signeres og certificeres via den nederste del af ruden. Dette giver afsenderen mulighed for at begrænse de ændringer, som modtagere kan foretage i dokumentet. Se Ruden Signer/certificer og Signering og certificering af dokumenter.

 

Der kan indsættes en signatur eller en anden form for id i dokumentet som et objekt, men det tilbyder ingen beskyttelse mod senere ændringer: Opret det fra en håndskrevet signatur, en importeret billedfil (typisk med din indscannede signatur) eller indtastet tekst. Se Håndskrevne signaturer

 

Certifikater

Certifikater er filer, der indeholder digitale id’er og tilknyttede data. Disse filer kan anvendes til

  • Signering af dokumenter, så deres autencitet kan bekræftes senere.

  • Certificering af dokumenter, så de har en kontrollerbar signatur og en begrænsning på de handlinger, en modtager kan udføre.

  • Beskyttelse af dokumenter via Certifikatsikkerhed. Dette sikrer, at PDF-indhold er beskyttet af kryptering.

Af hensyn til certifikatsikkerhed kan Power PDF oprette selvsignerede certifikater, som også kan indhentes hos certificeringsmyndigheder.

 

Din egen certifikatfil indeholder både din egen private og offentlige nøgle. Den skal gemmes via dialogboksen Sikkerhedsindstillinger under Sikkerhed > Id’er og certifikater > Administrer digitale identiteter eller i Windows-certifikatlageret. Den må ikke deles.

Hvis du vælger Eksporter certifikat, kan du generere en offentlig id-fil. Den indeholder ikke din private nøgle – kun din offentlige nøgle og tilknyttede data. Denne fil kan distribueres til partnere. Sådanne filer, der er modtaget fra partnere, skal gemmes via dialogboksen Oversigt over pålidelige identiteter under Sikkerhed > Id’er og certifikater > Pålidelige certifikater eller i Windows-certifikatlageret.

 

Tidsstempeltjenester

Tidsstempler registreres med en tidsstempelserver og bekræfter, at tidspunktet og datoen i en signatur reelt afspejler tidspunktet for signering. Du finder yderligere oplysninger under Tidsstempling af en digital signatur.

 

Konvolutter

Konvolutter er containere, der grupperer et sæt vedhæftede filer, som muligvis har deres egen sikkerhedsbeskyttelse. Konvolutten kan også sikkerhedsbeskyttes ved at indstille betingelser for modtagere i forhold til adgang til alle inkluderede dokumenter. Se Oversigt over konvolutter.

 

Beskyt forsendelse

Dette er en guide i fire trin, som kan hjælpe dig med at klargøre dokumenter til levering. De fire trin består i: valg af konvolut, vedhæftning af filer, kryptering og signatur. Se Beskyt forsendelse.

 

RMS-ikon

Power PDF understøtter både Microsoft Azure Information Protection og Microsoft Active Directory Rights Management Service (RMS). Se Båndet Sikkerhed.