Power PDF understøtter følgende funktioner:
Formularudfyldelse af aktive PDF-formularer, herunder formularer med XFA-komponenter.
Import af formulardata til aktive formularer, som ikke er udfyldte, og eksport af data fra udfyldte formularer.
Forberedelse af formularer ved hjælp af automatisk registrering (Form Typer) og manuel formularredigering.
Brug dette produkt til at udfylde aktive PDF-formularer, der indeholder standard PDF-formularelementer som knapper, tekstfelter, afkrydsningsfelter, alternativknapper, rullelister og meget mere. Formularfeltberegninger fungerer ligeledes for formularer, der indeholder sådanne beregninger.
Form Typer – gør det muligt at udfylde eksisterende PDF-formularer
Da PDF-filer er velegnet til at blive vist online overalt, er formularer ofte oprettet som PDF-filer. Men på grund af kompleksiteten, der er forbundet med oprettelsen af PDF-formularer, der kan udfyldes, er de fleste PDF-formularer statiske. Det betyder, at de ser ud som formularer, men ikke indeholder formularfelter, der kan udfyldes elektronisk. Power PDF løser dette problem med Form Typer, en enestående teknologi, der "finder" placeringen af felter og afkrydsningsfelter i statiske PDF-formularer og overfører de ønskede felter til formularen. Med Form Typer bevares formularens oprindelige udseende med overlappende usynlige felter øverst. Det er vigtigt at bevare formularens oprindelige udseende, især i kontakten med myndigheder og juridiske enheder.
Næsten alle formularer kan bearbejdes med Form Typer, herunder papirformularer, der er scannet til billed-PDF-filer og formularer, der er oprettet i Microsoft Word eller Corel WordPerfect og gemt som PDF (med PDF Create eller et andet program til oprettelse af PDF-dokumenter).
Manuel tilføjelse af formularelementer
Med Power PDF kan du overlappe tekst, afkrydsningsfelter, alternativknapper og digitale signaturfelter i eksisterende PDF-filer. Du kan flytte, tilpasse og slette disse ved at vælge dem, når det ønskede formelement er aktiv i formularens rulleliste. Hvis du har aktiveret valg af tekstfelt, får du vist alle de tekstfelter, der overlapper PDF-filen. Klik for at få vist en komplet liste over tilgængelige formularelementer. Når du åbner en PDF-fil, der indeholder aktive formularfelter, bliver du advaret om dette.
Signaturfelter
Du kan specifikt føje et signaturfelt til en formular, som senere kan udfyldes med en signatur fra en certificeringsmyndighed. Hver gang du føjer en signatur til et dokument, indsættes den i et formularfelt. Når du åbner sådan et dokument, bliver du advaret om, at det indeholder en signatur.
Scanning af papirformularer
Brug funktionen Form Typer til at konvertere papirformularer til PDF-formularer, der kan udfyldes. Brug dit foretrukne scannerprogram som f.eks. PaperPort eller OmniPage sammen med din scanner for at oprette scannede PDF-filer af formularerne. Åbn PDF-filen med Power PDF, og kør Form Typer.
Formularer fra teksbehandlings- og DTP-programmer
De fleste formularer er oprettet i tekstbehandlings- og DTP-programmer. Hvis du vil konvertere dem til PDF-formularer, der kan udfyldes, skal du først gemme dem som PDF-filer fra det oprindelige program (Microsoft Word, osv.), derefter skal du åbne PDF-filen med Power PDF og starte Form Typer.
Se Formularudfyldelse og Forberedelse af formularer til distribution for at se eksempler på typiske formularhåndteringsscenarier.