Du kan oprette separate PDF-filer for hver kildefil. Kompiler en liste over filer i Create Assistent, eller marker filerne i Windows Stifinder.
Sådan oprettes én PDF pr. fil i Power PDF uden Assistent
Klik på Ny i menuen Filer, og vælg Fra filer.
Vælg Direkte oprettelse fra filer... på rullelisten.
Vælg en eller flere filer i dialogboksen Åbn.
Bemærk
De aktuelle indstillinger bruges som defineret i dialogboksen Kofax PDF Create Egenskaber, som du kan åbne via Filer > Udskriv > Egenskaber. I dette tilfælde er der ingen tilgængelige profiler. Hver fil gemmes i en separat PDF, hver i sit eget dokumentvindue.
Sådan oprettes én PDF pr. fil i Power PDF med Assistent
Klik på Ny på båndet Fil, og vælg Fra filer.
Vælg Opret flere filer fra rullelisten.
![]()
Brug Tilføj for at oprette en liste over filer i dialogboksen Opret PDF.
![]()
Rullelisten Samling bør allerede vise Opret en PDF-fil for hvert dokument.
![]()
Vælg en profil på rullelisten Profil, og klik på Profiler.
Rediger indstillingerne efter behov. Placer et afkrydsningsmærke ved Dokumentindstillinger, og klik på knappen Rediger for at angive dokumentindstillinger.
![]()
Klik på værktøjet Start oprettelse. Der gemmes iht. de aktuelle destinationsindstillinger. Resultat-PDF-filerne gemmes enten i kildemappen eller i en foruddefineret mappe. Hvis det ikke er tilfældet, vil du få vist dialogboksen Gem som.
Dialogboksen Opret PDF viser statusoplysninger om oprettelsesprocessen og en liste over resultat-PDF-filerne samt navn, sti, filtype og dato for oprettelse. Klik på Tilbage for at vende tilbage til dialogboksen Opret PDF. Luk dialogboksen.
Tip
Klik på en resultat-PDF-fil i dialogboksen Opret PDF for at få den vist.
Sådan oprettes én PDF pr. fil med Create Assistent i menuen Start
Åbn Create Assistent fra menuen Start i Windows.
Opret en liste over filer.
Følg ovenstående anvisninger fra punkt 4 til 7.
Når du har startet PDF-oprettelsen, får du vist dialogboksen Joboplysninger.
Sådan oprettes én PDF pr. fil med genvejsmenuen i Windows Stifinder
Højreklik på to eller flere kildefiler i Windows Stifinder på dit skrivebord.
Vælg Oret PDF fra fil og derefter en profil i genvejsmenuen.
Vælg målet. Det sidste menupunkt viser det aktuelt valgte mål eller lagringsanvisningen Spørg om filnavn. Hvis du får vist Spørg om filnavn, åbner dialogboksen Gem som efter oprettelse af PDF-filerne. Her kan du gemme resultat-PDF-filerne.
Sådan oprettes én PDF pr. fil med træk og slip
Træk og slip forskellige kildefiler ind i programvinduet.
Hver fil kan konverteres til en separat PDF-fil og gemmes i en separat PDF-fil. Brug Gem eller Gem som for at gemme resultat-PDF-filen. Hver oprettet PDF-fil vises i sit eget dokumentvindue.